søndag den 28. august 2011

Kaninvimpler...

Har lige lidt "alenetid" og sidder ved skærmen og nørder lidt med nogle kaniner til vimpler (inspireret af BoligLiv) De skal gøres klar til en snarlig ny verdensborger og en lille skøn fødselar...:-)

fredag den 26. august 2011

Scoop-a-licious!!!



Say hallo to the scoopmeister!!!
En almindelig, kedelig tur i Føtex efter dagligvarer endte med 2 rigtig...altså virkelig gode fund! Et styks rosemunde quiltet vest til 25 kr. (set på nettet til 599,-) og en Tommy Hilfiger sweater med cashmere til 25 kr. ( set på nettet til 799,-) Se så er det dæleme noget ved at være på tur efter kødpølse og opvaskemiddel!

torsdag den 25. august 2011

Sån' står det til...



5 måneder og 1 dag gammel :-) Olivia spiser med velbehag 2 portioner grød om dagen. Der er indtil videre forsøgt med risgrød og kartoffelmos med gulerødder, men tror vi nu kan udvide udvalget en smule. Hun drikker rigtig flot af glas og er blevet en smule bedre til at sove om dagen.(tror vi enkelte gange har sneget os op på halvanden time i streg) Om natten vil hun meget gerne op og ha' sig en tår hver anden/tredje time :-( Vi går stadig hos kiropraktoren som for tredje gang har smuttet nakkehvirvel på plads. Ellers er hun en skøn, smilende og glad pige der elsker at hænge ud sammen med sin storesøster. Blikket viger nærmest ikke fra hende, fra det sekund hun træder ind ad døren. Hun elsker at betragte hende og lytte til hendes stemme. Jeg formår altid at skabe ro, ved at ligge hende, så hun kan kigge på Lunas leg. De 2 skal nok få rigtig meget glæde af hinanden!

tirsdag den 16. august 2011

Tanker om bryllup...

Første skridt på vejen har vi jo taget for et stykke tid siden - sagt "Ja" til at gifte os med hinanden, så nu begynder vi så småt at tænke på hvordan vores bryllup skal være. Vi er begge meget enige om, at vi vil gøre det utraditionelt, enkelt, intimt og mindeværdigt. Men hvor ER der mange overvejelser at tage, og vi er kun lige begyndt at tage emnet op..puha, der er vist laaang vej igen. Vi satser foreløbigt på at holde noget næste sommer, så jeg kan jo fint bruge min barselstid på noget forberedelse. Og her..mine blogvenner, kommer I ind i spillet. Det er nu I skal bombardere mig med gode idéer til bryllupsfesten. Fra store helheder til små detaljer..kom med det!

fredag den 12. august 2011

Udsalgsshopping...



Skønne sager på udsalg fra house of kids. Især er jeg meget positivt overrasket over de flotte farver på buksen i babyfløjl fra Ej Sikke Leg. Og selvfølgelig et par basis Holly ting til bette fisen.
Nu vil vi tænde op i grillen og få nydt solens stråler mens de er fremme, plyndre slikbutikken, knase nogle nachos og se Disneysjov sammenrullet på sofa store og små....ahh...familiefredag!
God weekend.

mandag den 8. august 2011

Fårup og grødstart...




Weekendens flashback...en hyggelig tur i Fårup Sommerland med farmor og farfar selv om Luna blev skræmt af en meget aggressiv svampebob firkant i 4d biografen. Og hvad skete der lige...i sol og skøøøønt vejr - total kontrast til vores tur i Legoland (som nu alligevel var ret hyggelig trods våde underhylere)
Vi er så småt igang med den første grød og heldigvis åbner Olivia villigt munden. Ved ikke om det er noget jeg bilder mig ind, men syntes allerede det har hjulpet på hendes manglende søvnmønster. Ellers har vi hygget os og slappet af med smoothies og stængerne oppe. Nu ser de 2 hjemmegående frem til en uge med masser af samvær med andre mødre og deres børn (og snarligt ventede børn)

fredag den 5. august 2011

Imens jeg venter...

..på at komme igennem til online udsalg, nupper jeg dem her en for en. Er virkelig solgt til de forskellige varianter med chokolade - lakridssmag. Har du endnu ikke prøvet? Så forkæl dig selv med en lille bøtte ;-)

onsdag den 3. august 2011

Sommerhygge...


...vi har slæbt "den fede dreng" ud på terrassen i skygge og svag brise til en omgang sommerhygge....for føj, hvor vi sveder!